Viscubator

Viscubatoren leveres både som standardmodel, aseptisk samt til special udførelser.

Formering af mælkesyrekulturer kan med fordel ske i en Viscubator, som er en let betjent incubator af højeste kvalitet.

Siden 1995

Viscubatoren har i sin nuværende form været på markedet siden 1995 og bliver med stor succes benyttet af mejerier og laboratorier over hele verden.

Viscubatoren består som standard af 2, 3, 4, 6 eller 9 kulturbeholdere, hver med et volumen på 5, 10 eller 20 liter samt holdere til 5 kulturflasker. Den er termisk isoleret og konstruktionen lever op til alle de betingelser, der stilles til for formering af mælkesyrekulturer på mejerier og i laboratorier.

Viscubatorer standardmodeller

Model 4/5-4
Indeholder 4 kulturbeholdere hver med et volumen på 4 liter samt 5 kulturflasker.

Model 4/5-7
Indeholder 4 kulturbeholdere hver med et volumen på 7 liter samt 5 kulturflasker.

Model 4/5-10
Indeholder 4 kulturbeholdere hver med et volumen på 10 liter samt 5 kulturflasker.

Viscubatorer standardmodeller

Model 6/5-4
Indeholder 6 kulturbeholdere hver med et volumen på 4 liter samt 5 kulturflasker.

Model 6/5-7
Indeholder 6 kulturbeholdere hver med et volumen på 7 liter samt 5 kulturflasker.

Model 6/5-10
Indeholder 6 kulturbeholdere hver med et volumen på 10 liter samt 5 kulturflasker.

Formering af kulturer

Formering af mælkesyrekulturer sker gennem følgende 5 stadier:

  1. Mælk tilsættes Viscubatorens beholdere, hvorefter den opvarmes til pasteuriseringstemperaturen, hvilket typisk er ca. 90 °C og holdt ved denne temperatur i 15 – 30 minutter
  2. Efter pasteuriseringen nedkøles mælken til podningstemperatur mellem 18 °C og 45 °C, alt efter hvilken bakteriesammensætning man vil benytte. Normal podningstemperatur for ostekulturer: 18–19°C, for smørkulturer: 20–22°C og for yoghurtkulturer: 42–45°C
  3. Ved podning tilsættes en bestemt mængde og type bakteriekultur i blandingen. Der røres rundt i blandingen, for at fordele bakterierne i hele mælkemængden.
  4. Når podningen er sket begynder bakterierne at formere sig. Inkubationstiden afhænger bl.a. af hvilken type bakterier, der er i kulturen og varer mellem 3 og 20 timer. Når blandingen er begyndt at tykne, efter ca. 18 timer omrøres igen.
  5. Nedkøling af kulturen. Når kulturen har opnået den rette pH-værdi, nedkøles den til omkring 10 – 12 °C, for at forhindre bakterierne i videre formering

Viscubatorer konstruktion

Viscubatoren er fremstillet i et kompakt design af højtpoleret, fuldsvejset rustfrit stål AISI 304. Eksternt er den slebet med korn 180 og indeni er overfladen bejdset og passiviseret. Viscubatoren er isoleret med 30 mm. mineraluld og leveres med 4 justerbare ben og 4 fodplader.

Toppladen er lavet af 3 mm. rustfrit stål AISI 304 og er let demonterbar i forbindelse med indvendig rengøring af vandbadet. Temperaturen i vandbadet justeres elektronisk (+/- 5° C), således at pasteurisering, inkubation og nedkøling kan kontrolleres. Opvarmningen af vandet sker ved hjælp af varmelegemer og nedkølingen sædvanligvis ved hjælp af vandværksvand. Under formeringsprocessen sørger en cirkulationspumpe for, at temperaturen er ens i hele vandkarret.

Efter ønske kan opvarmningen ske indirekte med damp fra en plade-varmeveksler.

Yderligere kan nedkølning af Viscubatoren foregå med isvand ved hjælp af en plade-varmeveksler, der skal tilsluttes et eksisterende eksternt isvandsanlæg.

 

Forbindelser:

  • Hanevand: NW 25
  • Damp: NW 25
  • Isvand: NW 40
  • Andre tilslutninger efter ønske