Pulver

FLOWTECH designer og producerer udstyr til håndtering, transport og blanding af pulver og granulater som tilpasses kundens ønsker og behov. Vores løsninger dækker fra helt simple setup til automatiske anlæg.

Med udgangspunkt i kundens eget anlæg eller ønsker, designes og produceres det udstyr som passer præcist i den aktuelle produktion.

Pulvertransport internt i produktioner og procesanlæg

Pulvere og granulater kan transporteres og doseres med mange typer udstyr:

Pneumatisk transport (tryk og vakuumtransport samt varianter heraf)

Snegletransport.

Elevatorer.

Skivetransportører.

Transportbånd.

Vibration.

Kombinationer og variationer heraf.

Bulk i containere og bigbags.

Hvert type udstyr har sine fordele og ulemper, FLOWTECH har relevant erfaring med alle typer af udstyr og tilbyder den bedste kombination, tilpasset det aktuelle produkt.

Alle pulvere har forskellige karakteristika, derfor testes alle produkter på vores forsøgsudstyr for at opnå den helt rigtige løsning.

Anlæggene kan leveres for-monterede som units, inklusive kontrolsystem.

Indkøring on site, med kundens produkter og råvarer, tilpasset produktionen er medtaget som en naturlig del af levering af udstyr.

Service og reservedelspakker tilbyder vi også

BIG BAG Håndtering

Moderne produktionsmetoder med krav om stadigt reducerede produktionsomkostninger stiller krav om enkel håndtering af råvarer og hjælpestoffer.

Anvendelse af råvarer og hjælpestoffer emballeret i big bags er en nærliggende mulighed.

Big bag teknologi kan opdeles i 2 områder:

1. Tømning og 2. fyldning af big bags, der har mange funktioner til fælles.

Korrekt håndtering af big bags stiller krav til produktionsudstyret på en række områder:

Håndtering af big bag skal kunne foregå sikkerhedsmæssigt forsvarligt af hensyn til personale og produktsikkerhed.

Tømning/fyldning af big bag skal kunne ske uden unødig støvudvikling.

Det skal være muligt at kontrollere den udtømte eller fyldte mængde.

I nogle tilfælde skal mængden afvejes nøjagtigt og resultatet logges.

Big bag skal kunne tømmes eller fyldes helt.

Udstyret skal eventuelt kunne håndtere forskellige produkter samt flere typer af big bags.

Alle FLOWTECH anlæg er specielt designet i tæt samarbejde med kunden.

Med udgangspunkt i kundens viden om produktet og råvarer, kombineret med FLOWTECH’s enestående erfaring fra utallige gennemførte projekter, udarbejdes det optimale design.

Alle materialer, elektriske som mekaniske er omhyggeligt udvalgt på baggrund af vores lange erfaring. Udstyret designes for kontinuerlig drift i årevis, ofte i barske industrielle miljøer. Kapaciteter kan være fra gram til tons per time.

Blandeanlæg for pulvere

Dosering og blanding af pulvere kan gøres batch-vis eller kontinuerligt (in-line).

Batchproces

Ved en batchproces doseres pulvere og granulater ind i blanderen i den ønskede vægt eller volumetriske forhold, hvori de enkelte komponenter indgår i recepten.

Pulveret afvejes oftest, enten manuelt eller automatisk i: en vejebeholder, doserings enhed, eller i blanderen selv der kan placeres på vejeceller.

I blanderen vil de afvejede og doserede komponenter blandes til en homogen blanding, under blanderen placeres typisk en mellembeholder så blanderen kan tømmes hurtigt, for fortsat produktion.

Der findes mange typer af blandere: Ribbon blandere, kegle blandere, paddel blandere, plovskærs blandere, tumble blandere samt en del varianter heraf. Specialudstyr som f.eks. tulipanknive kan monteres for at nedbryde klumper eller homogenisere. Hver har de deres fordele.

Væsker, f.eks. vand, fedt, lecitin eller andet kan tilsættes og absorberes for at standardisere, fedt eller vandindhold, for f.eks. At coate  produkterne.

In-line dosering

In-line dosering og blanding foregår kontinuerligt hvor udstyret er integreret i produktionsprocessen, velegnet hvor kravene til dokumentation og nøjagtighed er reducerede.

Rådgivning om valg af blander og setup for blandeanlæg

På baggrund af vores lange erfaring med pulverblanding, tilbyder FLOWTECH at vejlede om det rigtige valg af blander og setup for blandeanlægget.

Fordele ved valg af FLOWTECH blandeteknologi:

Alle vores anlæg er tilpasset kundens behov, gennem et grundigt forarbejde. Designet baseres på vores grundige kendskab til blandeprocesser, kombineret med kundens kendskab til det aktuelle produkt og vi tester gerne på vores eget laboratorie. 

Udstyret kan leveres monteret og testet fra vores værksted, for at minimere montage og indkøringstid på anvendelsesstedet.

Fuldt automatiserede processer tilbydes, dokumenterede blandeprocesser med logning af alle relevante informationer.